(T: Gunnar Roalkvam, M: Sigvart Dagsland)  Eg skar inn ordå i barken med kniv:  Eg elske deg og det e sant  Du skreiv det sama på papir  Men du brukte blyant  For då konne du viska det ud  Eg sa det både ude og inne  Eg elske deg og det e sant  Du sa det bare udi loftå  Så ordå med vinden forsvant  Og då blei dei viskte ud  Eg elske deg  Elske du meg?  Og om det va sant!  Men du forsvant ud  Før eg fant ud  Kem du va  Eg sa det både tidligt og seint  Eg elske deg og det e sant  Du sa det bare seint om kvelden  Når dagen i fortidå rant  Så nåttå konne viska det ud  Eg sa det både titt og ofte  Eg elske deg og det e sant  Du sa det når du syns du måtte  Og såg te ein aen kant  Tidå den viskte deg ud  Eg elske deg...  Tidå den viskte deg ud  Aaa...