Jeg sidder og kigger på et billed
fra 1910
det forestiller fire
Og pigen gik ud i måneskin
i høstens tid
så ensom og
Når nu min verden bliver kold og forladt
finder jeg trøst
Stille blues i mol og maj
Pianomand ka' du høre mig
Hvordan
Hvor jeg længes
efter helte
der vil slås for
retfærdighed
og heltinder
som ha
På en gren i vort kvarter
i det store grønne træ
der
På Griffenfeldts kapel er taget sort og vådt
Der er slet
Regnen falder på mit skilderhus
tiden langsomt går
imens jeg står og
» More on Kim Larsen and Kjukken